Oplev den gode energi

Velkommen til Norfors besøgscenter

Norfors er et energiselskab, der ligger lige i hjertet af Hørsholm. Norfors producerer el og fjernvarme til husstande i Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal. Desuden driver Norfors genbrugspladserne i Allerød, Fredensborg, Humlebæk og Rudersdal. Læs mere om Norfors på www.norfors.dk.

Norfors Besøgscenter tilbyder rundvisning og formidling til skolelever i 8.-10. klasse, borgere og erhverv fra Allerød, Fredensborg, Hørsholm samt Rudersdal kommuner.

Der skal bookes tid inden besøget.

Et indblik i ressourcernes verden og morgendagens energiforsyning

På Norfors handler det om energi og ressourcer. Vi flytter energien fra affaldet over i vand og udnytter vands tilstandsformer til produktion af el og fjernvarme. Hele tiden med sigte på bæredygtighed.

Desuden sørger vi for, at ressourcerne fra affald indsamlet på genbrugspladserne eller fra husstandsindsamlingerne sendes videre til yderligere sortering, behandling, direkte genbrug eller genanvendelse.

Norfors og FN’s verdensmål

Norfors søger hele tiden at holde momentum for bæredygtig udvikling og bedre energiudnyttelse.

Vi har fokus på energiforsyning, cirkulær økonomi, genanvendelse og klima. Derfor er FN’s Verdensmål rammen for, hvordan Norfors udvikles.

Verdensmål nr. 7, 9, 12 og 13 er med til at gøre en forskel i Norfors virke.